Foredrag
Foredrag i Nordjylland
Som foredragsholder i Nordjylland tilbyder jeg inspirerende og tankevækkende foredrag, der fokuserer på personlig udvikling, samarbejde og effektiv kommunikation. Med mere end 20 års erfaring fra både den offentlige sektor og sportsverdenen bringer jeg en dybdegående indsigt i, hvordan mennesker kan opnå deres fulde potentiale, både som individer og som del af et team. Jeg bruger værktøjer som Garuda personlighedsprofiler og samtaleteknikker udviklet af Vivian Robinson til at skabe en forståelse for de dynamikker, der styrker samarbejde og resultater.
Mine foredrag tilpasses målgruppen og tager altid udgangspunkt i konkrete eksempler og praktiske værktøjer, der kan implementeres i hverdagen. Uanset om det handler om at styrke ledelseskvaliteter, forbedre kommunikation eller fremme trivsel og arbejdsglæde, tilbyder jeg inspirerende og engagerende formidling, der giver publikum enkle og effektive redskaber til at skabe positiv forandring i deres eget liv og på arbejdspladsen.
Skriv dig op i dag
Udtalelse foredrag bogen
Tusinde tak til Jens Peter Sørensen, Jens Tang Olesen og Jakob Borup for en rigtig god, spændende og lærerig aften med udgangspunkt i jeres
bog, Talenternes Paradis.
I beviste denne aften foran alle de deltagende trænere fra FC Nordsjælland samt vores samarbejdsklubber, hvor hurtigt der kan skabes et godt rum til spillerudvikling ved hjælp af tillid og dialog mellem spillere og trænere ved at have en klar og tydelig plan for, hvad man vil opnå som træner.
Ved hjælp af en kort spørgeskema undersøgelse udfyldt af trænerstab og spillertrup fik I hurtigt sporet jer ind på U15-holdets sociale kapacitet og sociale relationer. Og med udgangspunkt i disse svar fulgte I undervejs i den praktiske træning godt op
på dette i jeres stop og kommunikation med spillerne. Der var stor interageren og flere spillere viste, at de kan og godt vil inddrages og bidrage endnu mere i træningen, hvis deres trænere giver mulighed for dette.
Det var også tydeligt blandt deltagerne, at jeres rolige og åbne kommunikation med alle var med til at åbne op for de mange spørgsmål fra deltagernes side. Det var dejligt at se, hvor mange af de deltagende trænere, der turde sætte sig selv på spil.
Til den efterfølgende teoretiske seance med både de deltagende trænere samt U15-holdet og deres trænere var det imponerende at se og høre, hvordan alle kunne give hinanden feedback på kryds og tværs. I havde virkelig fået skabt et “sikkert” rum, hvor langt de fleste turde give deres meninger til udtryk.
I fik sat mange vigtige refleksioner i gang hos alle de deltagende trænere, der forhåbentlig tager dette med hjem til deres klubber og deres hold til gavn for spillerudvikling i dansk forbold
Endnu engang tusinde tak for jeres øjenåbnende bidrag.
Med venlig hilsen / Best regards
Flemming Pedersen – Technical Director
Foredrag Jakob Borop FCM ledere og trænere
Under overskriften ”Talenternes Paradis” med fokus på ”bring hjerner og hjerter i samspil” lavede Jakob Borup et levende og indsigtsfuld oplæg for ledere og talent trænere i FC Midtjylland.
Et online oplæg hvor der især var fokus på samtalen og følelser som redskab til at udvikle talenter. Vi fik et indblik i teorien bag og praktiske cases. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål, og seancen udviklede sig til en spændende debat mellem både Jakob og deltagerne.
Vi takker Jakob for muligheden og ser frem til at læse bogen.
Svend Graversen – Sportchef FC Midtjylland